Det er da helt ok at tage på i julen, eller er det?

Mange af dem jeg møder i denne tid, frygter julen og tænker åh nej. Man kan måske nemt komme til at bruge julen som undskyldning og lade de gamle vaner tage over – Autopiloten, “hovedet under armen, det var sørme ikke min skyld, at der kom 5 kg i julen”.

Julen feder ikke

Det er altså en gammel skrøne og dårlig undskyldning, at vi skal tage på i julen. Men derfor kan jeg godt forstå, at vi gør det. Vores valg og de mange fristelser gør det nemt ikke at tage stilling til vægttab og kropsfigur i julen.

Julemåneden er ofte forbundet med en masse traditioner, vi mødes til mange sociale sammenkomster overalt – lige fra børnenes institutioner til venner og familie.

Nogle af disse traditioner er selvfølgelig vigtige og skal ikke ændres for enhver pris.
Dette betyder jo ikke, at du ikke godt må sætte dine juletraditioner under lup, vurdere og revidere dem.
Det giver dig mulighed for at se alle de gode og ”lettere” alternativer, der findes til den traditionelle jul.

Giv julen en makeover

Det er ikke altid de store ændringer, der skal til.

Eksempelvis kan du vælge at dele de ofte 3 æbleskiver til julearrangementet eller tage en kop kaffe i stedet for gløgg og en mandarin frem for 10 pebernødder.

Lav små lækre slikskåle fremfor en stor rodet skål jule-snoller og et ekstra fif – husk at sætte den væk igen, når festen er slut.

Julebillede 1

Det traditionelle pakkespil kunne måske piftes op med, at man skulle hente pakken selv eller lave et mini nisseløb rundt om huset.

Selve julemiddagen

”Det er jo bare en forvokset kylling” var der én af mine venner, der sagde til mig engang, da jeg var lidt fortvivlet over, hvordan jeg skulle stege en and. – Det er jo bare aftensmad.

Julemiddagen kan med små justeringer blive et let og lækkert måltid.
Som kan give dig inspiration til, hvad du kan vælge at lave de følgende juledage.

Andestegen og flæskestegen kan gøres til et super godt valg ved at fjerne noget af skindet eller give flæskesværdet til sidemanden.
Rødkålen kan laves som en frisk cialis pills for sale online udgave med mandariner, blommer og lidt valnøddedrys.
Ta´ en kartoffel mindre end du plejer. Sidst men ikke mindst, gå efter mandlen i første portion dessert eller et super godt valg er at portionsanrette.

Julebillede 2

Min hemmelighed

Jeg har det faktisk lidt ligesom mange af jer.
Jeg glæder mig til julen. Men frygter også de mange fristelser, som vil komme.

Jeg har prøvet det før og skal stadig øve mig i at tage de gode sunde valg! Jeg taler rigtig meget med mig selv, øver mig, trøster og rejser mig op, når jeg er faldet i chokolade skålen.

Jeg har gennem årene, siden mit vægttab 2010 haft en juleplan. Jeg starter allerede sidst i november og begynder at være mere opmærksom på, hvad er det egentligt, jeg gerne vil…

Når jeg tænker tilbage på de jule – hvor jeg spiste ALT det, der kom forbi mig og fik det dårligt og blev utilpas. Og så tænker på den første jul – efter jeg havde tabt mig – hvor jeg spiste alt det, JEG havde bestemt mig for og havde det godt – var super tilpas.
Så spørger jeg mig selv – ”hvilken jul kunne du bedst tænke dig, Rikke?”

Min julestrategi

Jeg er en planlægger. De dage jeg er til julesammenkomster, vælger jeg, hvad jeg bedst kan lide, tager småt og godt.

De andre dage, hvor vi hygger herhjemme, prøver jeg på at køre hverdagen så almindeligt som en ferie kan tillade.

3 hovedmåltider
Ingen hapser undervejs
Vælger bevidst først at sætte juleslikket ind om aftenen

Jeg vælger at lytte rigtig meget efter min indre gode nisse.
Jeg rører mig hver dag, om det er boldspil i haven med ungerne eller en rask gåtur er underordnet. Det vigtigste er at komme op ad sofaen.

Julebillede 3

Jeg prøver at forny mig, så det er sjovere at blive på den lettere vej.
I år overvejer jeg at prøve et nyt tiltag til familiens 2. Juledag, nemlig at lave et ultra kort nisseløb, hvor hver familie skal inddeles i hold og en tur rundt om huset for at kikke efter poster. Jeg gør det nemt for mig selv og låner et færdig løb fra en ven. – kommer på Letvægtens facebook side den 20. december 2015.

 

Giv dig selv en julegave

Den største julegave du kan give dig selv, er at blive ved med at lytte til dig selv og være opmærksom på, hvad du har brug for at have det godt?

Ros dig selv, når du har taget nogle gode valg og forsæt med de gode gerninger, selvom der kan være nogle ”hovsa chokolader”, som ryger ned med hjælp fra ”auto piloten”
– Du bestemmer faktisk selv, hvad du putter i munden – også i julen.

Jul vær´cool, der er 365 dage, hvor DU kan gøre det godt til næste år!
Ta´ julenissen i hånden og gå julen i møde med opmærksomme skridt. Så bliver julen ikke din fjende.
Rigtig glædelig jul ❤

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.

Letvægten

copyright © 2015

Letvægten.dk - Strandvejen 8 - 7673 Harboøre - Tlf: 51 32 18 62 - Mail: rikke@letvaegten.dk

Jeg samarbejder med

tryk på billedet for at komme til deres hjemmeside